Lederskab i svære tider

3 timers Workshop for ledere, der ønsker at stå stærkt som leder, når de skal hjælpe kræftramte medarbejdere tilbage til jobbet

Stå stærkt som leder, når du skal have en medarbejder tilbage til jobbet efter kræft.

72% af ledere oplever, at det er en ledelsesmæssig udfordring at være leder for en medarbejder med kræft. Og hver tredje leder føler sig slet ikke eller i mindre grad klædt på til at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når en medarbejder får kræft.

Disse tal stammer fra Ledernes, der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i 2024 har lavet en undersøgelse om lederes håndtering af medarbejdere med kræft og senfølger efter kræft. Undersøgelsen konkluderer, at lederne har brug for viden, sparring og værktøjer til at håndtere en medarbejder, der bliver diagnosticeret med kræft – både under sygdomsforløbet og i forbindelse med tilbagevenden til jobbet.

Med 14 års ekspertise i at hjælpe medarbejdere med stress og alvorlige sygdomme tilbage på jobbet og personlig erfaring med kræft, har vi udviklet en specialiseret workshop, der giver de vigtigste svar og værktøjer til, hvordan man som leder står stærkt, når en medarbejder skal tilbage til jobbet. På workshoppen er der mulighed for at stille spørgsmål til Charlotte, som selv har været igennem et kræftforløb.

Forløbsindhold

Indhold

  • Håndtering af de vigtige samtaler, når medarbejderen bliver diagnosticeret med kræft, samtalen ved sygemelding, samtalen når medarbejderen skal vende tilbage til jobbet og hvordan de fastholder medarbejderen.
  • Hvem, hvad og hvordan skal situationen kommunikeres ud til kollegaer, kunder, samarbejdspartnere etc.
  • Hvad er senfølger og hvordan de kan påvirke en medarbejders arbejdsevne.
  • Gode råd til en realistisk indkøringsplan og opfølgning.

 

Målgruppe

Ledere og HR-medarbejdere.